Walk-And-Talk – samtale

Du kan nu få min hjælp og gå dig til klarhed samtidig.

Jeg har et alternativt tilbud til traditionel terapi/behandling.

Jeg vil gerne tilbyde Walk-And-Talk – samtale.

Som coach i forhold til de overvejelser, du går med, vil jeg gerne tilbyde en gå-tur i stedet for at vi sidder i min klinik.

Morgen eller aften, du bestemmer

Det kan være om morgenen klokken 06.30 – 7.30. Vi mødes på den aftalte plads, eller det kan være en aftenstur fra kl. 18.30-19.30.

Når der ikke er tale om dybdegående terapi, så er det en mulighed at gå sig frem til at finde større klarhed.

Jeg vil gerne være din hjælper/coach! Det er en anden måde at være psykolog på, og det har jeg det godt med! Da det er mit arbejde, koster det dig penge, – jeg nævner det bare.

Du bestemmer, hvad dine penge skal bruges til i dit liv.

Hvad er  så ”WALK-AND-TALK”

Det er et begreb. Det handler om, at to personer går en tur sammen og begge er i nuet og deler det, de er opmærksomme på.

At gå er en fysisk handling, der er god for kroppens led, kredsløbet og meget mere. Handlingen bringer én fra et sted til et andet sted – fra A til B.

At gå er også en filosofisk handling og en åndelig erfaring. Her kommer man også et andet sted hen på rejsen fra A til B.

Pilgrimsvandringer er ”at gå” + meditationer ud fra de syv ord: Frihed, enkelthed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskab, spiritualitet

Andres erfaringer

Kant, Kierkegaard og Nietzche havde alle de daglige vandringer tilfælles.

“Tab for alt ikke lysten til at gå.
Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom.
Jeg har gået mig mine bedste tanker til , og jeg kender ingen Tanke så Tung,
at-man ikke kan gå fra den”.

Søren Kierkgaard

Gandis våben blev den politiske fredsmarch.

Pilgrimsvandringer er blevet et kendt begreb.

Der er netop udgivet en bog om at gå. Den hedder ”GÅ- en filosofisk fodrejse” og er skrevet af Frederik Gros.

Udbytte

Den tænksomme vandrende opnår en særlig indre fred og en dybere personlig indsigt. Kan mærke sig selv og se og perspektivere bedre: Hvad er vigtigt/ikke vigtigt? Hvad kan jeg ændre på/ikke ændre på?

Hvordan bevarer jeg bedst mig selv kvalitativt midt i alt det hele, som min hverdag er fyldt op med?

Som din coach stiller jeg dig nogle spørgsmål på vejen, som kan berige din personlige proces.

Eksempler på udfordringer der kan tages op

Skal jeg blive i mit job
Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal blive i mit job. Jeg er i tvilv om jeg kan affinde mig med situationen, som den er nu. På den anden side er jeg også glad for mit arbejde. Man ved hvad man har, men ikke hvad man får …

Jeg er bekymret for mit barn
Mit barn har sådan nogle mærkelige tics eller sige nogle mærkelige lyde. Jeg er bange for det er en sygdom. Jeg er også bange for at gøre det større eller værre end det er …

Har du en bekymring, du gerne vil have hjælp til?

Har du fået lyst til at afprøve hvordan en Walk and Talk – samtale, kan give dig mere klarhed på en udfordring, du tumler med. Så ring eller skriv til mig britta@brittagrove.dk.

Venlig hilsen

Britta Grove

Kontakt Britta Grove

Britta Grove

Telefon: 
26801334
Telefontid:
Hverdage 
8-8.30
12-12.30.

britta@brittagrove.dk

Medlem af Psykologforeningen