Personlig udvikling

De fleste personer, der går til psykolog, gør det, fordi de har et stort problem, som de ønsker hjælp til at klare på den bedste måde.

Nogle vælger at forebygge

Nogle mennesker ønsker at forebygge at komme i ubalance i en grad, der påvirker deres arbejdsindsats og privatliv for meget, og de ønsker derfor at udvikle sig på en måde, så de bliver bedre til at tackle hverdagens opgaver på en mere hensigtsmæssig måde. Bedre for dem selv og bedre for de mennesker, de deler hverdagen sammen med.

Det svarer til, at vi kører bilen på værksted, når den røde lampe blinker. Vi venter ikke til bilen larmer eller damper eller brænder sammen. Det forlænger bilens liv at blive vedligeholdt, og det hjælper livskvaliteten at tage vare på sit psykiske velbefindende.

Få det bedre med dig selv ved at ændre tanke- og handlemønstre

Vi har alle et sæt af automatiserede tanke- og handlemønstre, der som en vane i høj grad er styrende i dagligdagen. Det kan være godt at korrigere sig selv på en måde, så nogle af disse mønstre erstattes af mere hensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Ændrer vi herpå, så indvirker det på følelserne og kropsfornemmelserne, og vi får det bedre med os selv.

At sætte fokus på kroppens og følelsernes del af den samlede trivsel eller som en del af ubalancen supplerer og influerer på tanke- og handlemønstrene.  Det hænger sammen!

Få hjælp af en psykolog, der ser dig udefra

Det kan jeg som psykolog hjælpe med, idet jeg er en udenforstående person, der spejler, understøtter og guider dig, så du selv bliver i stand til at foretage de mest hensigtsmæssige justeringer af automatiseret uhensigtsmæssig adfærd.
Når vi er stille og eftertænksomme, så ved vi nogle gange godt, at en justering kunne være godt.
Vi tvivler ikke på, om bilen skal vedligeholdes. Tankevækkende!
Til bilen har vi mekanikeren. Til personlig udvikling vil jeg gerne være din sparringspartner.

I kognitiv terapi arbejder vi med, at tanker, følelser, krop og handlinger hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt.  ALTID. Om vi vil det (og ved det) eller ej!
I Gestaltterapi kan vi tage kroppen mere med og hente spørgsmål og finde svar gennem det kropslige.
I eksistentiel terapi taler vi om LIVET, som det ER.  Det er måske/måske ikke som vi ønskede det, ……

Når det går godt, så er det jo godt….. Hvis ikke, – så er der noget at arbejde med, og det er muligt! På en god og konstruktiv måde, der løser mange af vores problemer.

Grus i maskineriet

Når der kommer “grus i maskineriet”, så må vi se på, hvorfor vi har det dårligt for tiden eller ikke kan handle og gøre det, vi gerne vil. Det må vi gøre noget ved.

Korttidsterapi

Jeg bruger rigtigt meget kognitiv terapi i korttids-behandlingen. Det er den måde, der lettest får os videre, – og det er godt.
Det vil jeg gerne gøre klart og skilte med. Det er den hurtigste måde. 6-12 samtaler. Det anerkender jeg som “godt nok” i nogle tilfælde, – for at komme godt videre og forbi en svær periode.
Når længerevarende forløb er nødvendigt arbejder vi sammen over lang tid på en helt anden måde. Af nødvendighed eller interesse.

Livet skal leves! Find din vej!

Kontakt Britta Grove

Britta Grove

Telefon: 
26801334
Telefontid:
Hverdage 
8-8.30
12-12.30.

britta@brittagrove.dk

Medlem af Psykologforeningen