Den nuværende situation med Covid-19 og diverse ændringer i vores hverdag, hvor mange opholder sig hjemme og ikke kan gøre de ting, de i den almindelige dagligdag er glad for, byder på udfordringer.
Nogle er gode til at give sig til forskellige sysler, de kan lide at lave. For dem er det nok ikke så svært, da vi stadig kan ringe til vores familie og venner.
For nogle kommer der sygdom med nye udfordringer.
For andre viser sig nogle svære følelser, de ellers har kunnet holde på afstand i dagligdagen. De svære følelser kommer op i hidtil ukendt styrke.
Det kan være følelser som vrede, had, frygt, skam, fornærmelse, misundelse og stridslyst.
For os alle må gælde, at vi gør det bedste, vi kan, for at leve livet i denne særlige periode så godt som muligt.
Johan Culberg har et citat, jeg netop nu ser som relevant:
“Tilværelsen er en slags forsoningsarbejde mellem på den ene side erkendelsen af vores egen ubetydelighed og på den anden side erkendelsen af vores unikke personlighed“.
Her nævner jeg lige de 6 gode råd til, hvordan vi overordnet set kan forholde os som fagperson og enkeltperson til smittespredningen af COVID-19:
- Fokuser på solidaritet. Der er behov for at tage vare på hinanden og bidrage til beskyttelsen af hinanden – og især beskyttelsen af de grupper, som er i høj risiko. Ved at fokusere på hygiejne, respektere angivne regler for karantæne og rejserestriktioner samt ved at træffe nødvendige foranstaltninger uden at inducere frygt hos andre, er vi bedre i stand til at håndtere situationen sammen.
- Stol på facts og retningslinjer, som gives af myndighederne. Assistér andre i at finde frem til korrekte facts og retningslinjer. Regeringen og sundhedsmyndighederne giver den rette opdaterede information vedrørende COVID-19 og om, hvordan du skal forholde dig til COVID-19.
- Hold information neutral og informativ. Information bør præsenteres uden frygtinducerende billeder og følelselsmæssig uro i både den generelle presse og til den enkelte borger. En realistisk og korrekt forståelse af virussen, dens spredning og truslen, den repræsenterer, vil gøre os bedre i stand til at håndtere og handle i tråd med angivne retningslinjer og anbefalinger. Vi har et kollektivt ansvar for ikke at sprede frygt og forkert information.
- Kommunikér med børnene. Diskuter på ærlig og alderssvarende vis nyhedsdækningen og ændringer i hverdagen med dine børn. Forældre, pædagoger og lærere kan også hjælpe med at lette stress og angst hos børn ved at forklare, hvorfor og hvordan vi sikrer at reducere risiko. Husk, at børn altid observerer de voksnes adfærd og følelsesmæssige tilstand for tegn på, hvordan de selv skal håndtere deres egne følelser.
- Hold netværket levende. Selvom man ikke kan mødes, kan man fortsat kommunikere via telefon, video eller tekst. Vedligeholdelse af sociale netværk kan skabe en følelse af tryghed og normalitet og give værdifuld information vedr. udviklingen. Er du i karantæne, så forsøg at opretholde en så normal rutine som muligt, da dette er en væsentlig måde at reducere angst og stress.
- Søg yderligere hjælp ved behov. Hvis du oplever en overvældende frygt eller nervøsitet, bør du opsøge psykologisk rådgivning.
