Coaching/Supervision
Coaching
Coaching handler om, at du finder ud af, hvad du gerne vil med dit liv/arbejdsliv
ud fra den konkrete problematik, du arbejder med lige nu og her.
Som coach stiller jeg ved hjælp af en bevidst opøvet spørgeteknik nogle spørgsmål, som får dig til at reflektere fra en ny vinkel.
Vi arbejder fremadrettet.
Som uddannet psykolog på specialistniveau i psykoterapi med en kognitiv tilgang, vil jeg gerne tilbyde en kognitiv coaching, der er en struktureret proces, hvori kan inddrages personlige emner som psykisk modstandskraft og personlig handlekraft. Og hvad er det, der hæmmer dig? Hvilke værdisæt går evt imod hinanden?
Set i relation til en eksistentiel samtale om livet som et helt menneske i de relationer, den enkelte er en del af.
Målet er at nå frem til konstruktive fremadrettede løsninger på det, du gerne vil blive mere bevidst om og eventuelt ændre.
Du kan komme med dit ønske om sparring. Jeg vil lytte og føle mig ind og prøve at forstå og give dig sparring.
Jeg er en gammel erfaren dame, så du får ikke kun “medvind på cykelstien” – Du får den sparring, jeg ser relevant … og du får dermed noget at gå videre med. Det tager typisk kun få timer for dig at finde frem til, om du kan bruge min coaching i dit videre forløb, og det er totalt fint for mig, hvis du vælger at gå andre veje. Det skal du vide!
Coaching tager udgangspunkt i en konkret faglig, specifik udfordring.
Supervision
Jeg giver supervision til personer med forskellig uddannelsesbaggrund. Også til psykologer med henblik på autorisation eller specialistuddannelse.
Jeg betjener flere personalegrupper, der modtager supervision på deres arbejdssituation.
Der er også enkeltpersoner, der privat søger supervision i forhold til at klare deres arbejde på den bedst mulige måde.
Supervision er en god måde at nå til en bedre personlig afklaring. Til sit eget bedste.
Det giver en god fornemmelse af “at have gjort alt” og “Jeg har virkelig tænkt mig om”, før jeg traf min beslutning.
Efter en god supervision har man den gode følelse, at man samvittighedsfuldt har taget emnet/problemet alvorligt og har arbejdet så godt som muligt med det. Det er også derfor jeg modtager supervision, når jeg har brug for det. Det har været en stor del af min uddannelse, og jeg har mærket effekten af det på egen krop.