Mens vi venter på at Coronaen slipper sit tag

Dette forår er særligt for os alle.

Der er et særligt vilkår: Corona. Der er nogle vilkår i vores liv, vi er underlagt, herunder Corona lige for tiden.

Vi længes nok mere end nogensinde efter det kommende forår og sommeren, der forhåbentligt giver os fornyet sundhed og livsmod. Individuelt og på landsplan/verdensplan.

Mens vi venter, er det vigtigt at ”holde sig oppe” bedst muligt
Vi må alle gøre det bedste, vi kan. Skønne på alt det gode, vi har, og turde håbe fortrøstningsfuldt på forår og sommer (frem for at frygte det værste).
Hvis vi besidder en stærk vilje, så kæmper vi videre. Hvis det ikke er tilfældet, så ser det svært ud for tiden.

taknemmelighed

Taknemmelighed
Os, der kan gå ture og følge de små spirer af vintergækker og erantis og senere buskene, der bliver grønne … Vi har bedre forudsætninger end dem, der ikke kan gå ud. Jeg husker på taknemmelighedsfølelsen, når jeg er så heldig at kunne vandre i naturen.
At læse, høre lydbøger, god musik, tale i telefon med nogle venner, lave håndarbejde, lave et godt måltid mad eller se en god tv-udsendelse … – Alle de små ting tæller.

Accept
Kan vi acceptere tingene, som de er? Som de er nu – og stadig tro på og glæde sig til det næste?
Nogle kan det – andre er ikke så gode til det, selvom de prøver.
At være i nuet med accept er lettere sagt end gjort.

Jeg ønsker alt det bedste for alle omkring mig.

Britta Grove