Velkommen

Mine behandlinger angår især:

Sorg ved sygdom og dødsfald hos nærtstående eller egen sygdom eller pårørende til alvorligt syge.
Pårørende til demente har jeg særligt mange af, da jeg har deltaget i kurser og har stor interesse for emnet.
Akut krise ved uheld og andre traumatiske oplevelser.
Livskriser af forskellig art.

Stress, depression, angst – kun i lettere udgave, hvor der er kræfter og mod til at arbejde konstruktivt og målrettet med sig selv.
Tungere medicinkrævende tilfælde henvises til de af mine kolleger, der har større erfaring med dette.

Coaching omkring arbejdssituationen eller andre tvivlsspørgsmål og personlig udvikling hen mod bedre sundhed.

Mit firma hedder Grove- Psykologi/Sundhed. Det er fordi jeg lægger vægt på at arbejde aktivt med ressourcerne hen mod en sundere tilstand ved at fokusere på en positiv tilgang til livet og bruge kognitiv terapi for at ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Og arbejde med følelserne og kroppen tillige. Tanker/følelser/krop/handlinger hænger sammen, og man kan ændre på- og forbedre kropslige og følelsesmæssige tilstande ved at arbejde målrettet med sig selv.
Forebyggelse- mens man har et godt liv- er mit interesseområde. Jeg tilbyder individuel vejledning i mindfulness og meditation.

Der er P-plads i indkørslen til huset. Klinikken er placeret for enden af fliserækken med egen indgang, venteværelse og toilet.
Der er adgang for kørestolsbrugere.
Ferie: Næste planlagte ferier er fra 12. april – 29. april 2024. Der er lukket på fredage samt andre fridage løbende.

Vinter og forår 2024:

Klinikken er kun åben for nye klienter med alvorlig sygdom, pårørende til syg eller ved dødsfald eller ulykke.Der er nogen gange plads til personer med angst og depression. Det afhænger af de igangværende forløb..

Der er kun elektronisk kalender for igangværende klienter.

Hvis du føler dig forkølet eller syg, så regner jeg med, at du aflyser din tid.Det samme gør jeg.Jeg har planlagt ferie fra 12. april – 29. april 2024. Klinikken er lukket på fredage, og jeg har fridage spredt ud over perioden.

 

Læs mere her

Jeg har ydernummer: Det betyder, at der er tilskud fra sygesikringen, hvis du kan få en henvisning fra din læge.
I så fald koster det 378 kr. pr. gang efter tilskud fra sygesikringen (Første samtale 453 kr.).
Er man medlem af Danmark får man nogle penge retur (som efter tandlægebesøg).

Privatbetalende klienter: 900 kr./time

Du er velkommen til at ringe eller maile til mig for afklaring
Kontakt: tlf. 26801334 eller mail: britta@brittagrove.dk
Skriv kun kort i mailen. Vi bruger en anden mere sikker mail, hvis der skal skrives mere uddybende.
Telefontid: 8.00-8.30 og 12.00-12.30.

Ellers indtal navn og tlf.nr. på tlf.svareren, og jeg vil ringe tilbage.
Hvis du ikke indtaler noget på tlf.svareren, så ringer jeg ikke tilbage.

Afbud skal gives senest dagen før på mail eller sms inden kl 16. Ellers koster det 250 kr.

Akkrediteret.Klinikken og min arbejdsmåde er 26/5 2021 gennemgået og akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).Det betyder, at alt her er kvalitetsgodkendt i forhold til alle de krav, der stilles til sygesikringspsykologers klinik og arbejdsgange.

Skrivelser om privatlivspolitik, utilsigtede hændelser, klagemuligheder og førstehjælp ligger fremme i klinikken. Det kan også læses her på hjemmesiden.

Inspiration
Har du lyst til at læse lidt mere som inspiration eller vil du gerne lære mig lidt bedre at kende, kan du læse med under menupunktet Inspiration, nyt.

Med venlig hilsen
Britta Grove

Kontakt Britta Grove

Britta Grove

Telefon: 
26801334
Telefontid:
Hverdage 
8-8.30
12-12.30.

britta@brittagrove.dk

Medlem af Psykologforeningen