Tanker om det menneskelige efterår

Vores liv kan i mange tilfælde godt sammenlignes med årstiderne. Her er barndom og ungdom forår, voksenlivet er sommeren, og alderen 50+ kan svare til efteråret …

November er jo som sagt en efterårsmåned, og jeg har fundet nogle ”kloge betragtninger” frem om det menneskelige ”efterår”.


 

”Er det os, der holder modet oppe – eller er det modet, der holder os oppe?”

Jane Åmund


 

”Uden at vi tænker over det, er vi jo altid stemt på en eller anden måde – godt eller skidt til mode, oppe eller nede. Sproget har mange vendinger for det, man kan være: Mismodig, hovmodig, overmodig, vemodig, langmodig, tålmodig, vankelmodig osv.”

Johannes Møllehave


 

Kunsten at blive ældre har mange facetter. Det er evnen at kunne se tilbage med glæde i sindet og se frem med nysgerrighed. Der er mulighed for et nyt perspektiv, hvis vi aldrig svigter vores drømme, aldrig svigter loyaliteten mod dem, vi holder af, aldrig svigter tålmodigheden med andre, aldrig svigter kærlighedens inderste væsen og aldrig bliver blinde for eventyret.

Tabita Wulff

 

”Imens sidder mormor i sin stol og ER – og det er ikke, fordi hun er senil eller har mistet sin førlighed. Mormor ER bare, i betydningen ER TIL STEDE, hun skal ikke ingenting, og hun tænker ikke på andet.

Elisabeth Gerner Nielsen om sin mormor


 

–          Filosoffen K.E.Løgstrup deler et sted tilværelsen op i to slags fænomener. Der er, siger Løgstrup, alt det, som er en følge af vores foretagsomhed. Og så er der det, som han kalder ”de foretagsomheds-resistente fænomener”. Det sidste er alt det, som vi på liv og død er afhængige af, men som vi ikke kan frembringe selv, ligegyldigt hvor meget vi anstrenger os, eller hvor kloge eller teknisk dygtige vi er. Det er mellem mennesker det altid nødvendige, som ingen psykologisk indsigt kan bringe os til at beherske, men som vort liv dog er fuldstændig afhængigt af: Åbenhed, tilliden, kærligheden, medfølelsen. Alt det, der viser sig i det uendeligt små så vel som i de største og mest bevægende stunder.


Det forstår man nok bedst, når man er i livets efterår …..

Så der er også noget godt ved efteråret!

Britta