Større børn

Større børn, som er ved at vokse sig hen mod teenage-årene og en “unge-kultur” har store udfordringer i dagens Danmark.
Nogle gange taler de godt med deres forældre eller lærer, men nogle har en tendens til at lukke af eller trække hen til andre med deres vanskeligheder. Eller de lukker helt af og er ikke til at få kontakt med.

Tillid og tavshedspligt åbner op for problemløsning

Jeg har god erfaring med at opnå deres tillid. Godt hjulpet af, at der er tavshedspligt, så de ved, at jeg  ikke fortæller om samtalen, medmindre vi aftaler at inddrage forældrene.
Det giver et frirum til at få luft for nogle bekymringer og blive guidet videre for at få løst de problemer, de synes at stå i. Det er jævnligt omkring kammeratskab, kæreste eller et anspændt forhold til forældrene eller skolen.

Er det mon normalt at have det som jeg har det?

Der kan også være tale om sygdom i familien eller en ulykke,  – også her er jeg godt rustet til at møde dem og guide dem videre.
De er tit bange for, om det “er normalt” at have det, som de har det. De er generelt bange for at “være anderledes”.
I de fleste tilfælde falder der ro på. Når det ikke er tilfældet, så kender jeg veje videre til andre hjælpemuligheder.