En god balance mellem arbejde og fritid

August- September 2014

Ventetid

Jeg har afsat nogle akut tider til private. Det koster 900 kr. Der er mulighed for en eller to samtaler. Måske giver det anledning til et længere forløb efterfølgende.
Der er ventetid til efter sommerferien. Eksisterende forløb skal afsluttes før der er plads til nye.
Der er plads til nogle få nye med akut behov for krisehjælp og korterevarende behandlingsbehov.
Ring eller mail for oplysning om ventetid i øvrigt.

Det kan være svært at prioritere

Det er svært at afvise nogle, men det er nødvendigt. For at tilgodese de klienter, der er i gang med et forløb og for at jeg holder mig selv godt kørende. Jeg skal være god for mine klienter.
Jeg skal også holde fri og have god tid til mine nærmeste og vennerne. Det hører til det gode liv, som jeg prioriterer det.

 

Sommer ved søen

Sommeren er ferietid og en pause

Jeg arbejder nogle dage hen over sommeren, og der er indlagt nogle fridage.
Jeg har en sammenhængende ferie igen i september.

Det er en skøn tid. Vi har sol og smuk natur og mulighed for gode stunder med cykelture, grillmad og hygge. Det er nu det skal nydes.

Både arbejde og ferie er godt

Arbejde giver brød på bordet og det er en berigelse og bekræftelse af ens personlige egenskaber og kompetencer. Ferie og fri er også godt, når man har mulighed for at nyde ro og hvile. Og gøre noget andet end i hverdagen.

For mig behøver det ikke betyde at tage langt væk på en dyr ferie. Det er op til den enkelte, hvad en god ferie betyder. Og hvad et godt liv er.

Jeg håber det bedste for alle, og at vi hver især må finde balancen i hverdagen, og når det bliver tid til sommerferie.

Hilsen Britta