Efterår 2020

Et dejligt minde skal lune i den kolde tid

Sommeren er ved at være forbi og det bliver efterår.

Vi kender det. Det kan ikke være anderledes.

Billedet af et bål skal hjælpe mig til at huske en særlig stund denne sommer. En lun, vindstille aften ved et smukt bål. Der var helt mørkt omkring os.

Jeg sad stille og nød det. Tænkte tilbage på de år, hvor jeg var spejder. Da sad vi ved lejrbålet, og det var STORT for mig dengang. At være i naturen – ude i mørket. Nogle særlige stunder, jeg mindes med glæde.

De stunder fra tidligere ligger gemt i mig endnu, erfarede jeg. Denne dejlige aften dette år skal lægges ind på den indre hylde, så jeg kan glæde mig senere ved at tænke tilbage på det.

Sådan er det med gode minder. De er gode at have.

Et dejligt minde

Med venlig hilsen

Britta Grove