Akut krise/livskrise

Akut krise

Ved en akut krise oplever de fleste, at deres reaktioner er anderledes end sædvanligt. Det er ganske normalt, at en rystende og unormal begivenhed giver anledning til usædvanlige reaktioner og stærke følelser i en periode. Det er ikke tegn på svaghed eller at man er ved at blive “skør i hovedet”. Familie, venner og arbejdskolleger vil nok også lægge mærke til, at man har forandret sig. Det er derfor vigtigt at kende disse forandringer, både for én selv om omgivelserne. Hvis man kender de reaktioner, der er normale og almindelige efter svære hændelser, er det lettere at acceptere egne reaktioner og godtage dem som rimelige i forhold til den påvirkning, man har været udsat for.
Jeg har i flere år arbejdet for krisekorps og været på kurser i det løbende.

Livskrise

En livskrise kan opstå af flere årsager: Fyring, økonomiske problemer, skilsmisse, problemer med et barn, invaliderende sygdom eller andre omstændigheder.
Det kan være hjælpsomt at tale med en psykolog, hvis man selv er meget bekymret over sin tilstand, hvis familielivet er mærkbart påvirket, hvis man udvikler fysiske symptomer og en del andre bekymrende reaktionsmønstre.
Reaktionerne er ikke tegn på svaghed men på, at situationen er så ukendt og anderledes, at det vækker angst for fremtiden.

Langvarig overbelastning (f.eks. stress) eller voldsomme begivenheder (f.eks. operationer, ulykker eller overfald) skubber kroppens nervesystem ud af sin balance, så vi ender i en konstant overvågenhed, som om vi hele tiden skal være på vagt over for en fare.
Det gør det svært eller umuligt at slappe af, og man oplever uro, spændinger, irritation, bekymring eller ængstelse.
Efterhånden påvirkes vores søvnmønster, appetit og kontakt med andre mennekser. Man bliver måske meget følsom over for støj eller forstyrrelser- og kan ikke klare, når der sker for meget på én gang, og begynder måske at undgå steder med for mange mennesker.
Og fordi man er spændt så hårdt op, så føler man hele tiden en kolossal træthed og udmattelse. Føler sig som i en glasklokke, …

Jeg har siden 2014 været i et videreuddannelsesforløb med kroppens betydelige indvirken som emne. En fokuseret terapi, der skal understøtte, at kroppen afgiver den opspændte overlevelsesenergi og vender tilbage til en rolig, afslappet tilstand.

I 2015 tog jeg en ny søvnvejlederuddannelse, for at være helt opdateret på dette område. Søvnens betydning for vores generelle trivsel er stor.

Mindfulness introduceres, når der er interesse for det.